Mine behandlinger

Zoneterapi hos Graulundszone foregår ved at du kommer ind til mig, og ved første behandling er samtalen i fokus. Her vil vi snakke om hvorfor du er kommet, og hvad du tænker jeg kan hjælpe dig med. Jeg vil gerne have et fuldt billede af hvem du er, og hvad du har gennemgået i dit liv, samt hvad der har påvirket dig og hvordan du har tacklet det. Hvilke sygdomme har du haft og hvordan er de blevet behandlet? Er der sorg du aldrig har talt om, eller har du svært ved at udtrykke dine følelser? Alt dette har betydning for dit behandlingsforløb hos mig. Jeg vil også gerne vide hvad du tager af medicin og kosttilskud, hvordan din kost ser ud,  hvad du dyrker af motion og hvordan du sover. Dette har ligeledes betydning for dit helbred og velvære.


Der bliver selvfølgelig også tid til selve zoneterapidelen, som foregår ved at du ligger behageligt på briksen.

Du skal blot medbringe dig selv og så sørger jeg for det praktiske. Regn med at første behandling bliver ligeligt fordelt mellem samtale og zoneterapi. De efterfølgende behandlinger vil primært være zoneterapi, med opfølgning på hvordan det er gået siden sidst. Skriv endelig ned hvad du mærker, føler og tænker, hvis der kommer noget til dig. Efter opfølgningen vil meget af behandlingen foregå i ro, og du vil kunne slappe helt af og nyde behandlingen.

 

Under behandlingen vil du kunne føle:


  • Ro
  • Velvære
  • Afslappethed/søvnig
  • Varme i kroppen
  • Der kan komme følelse af kulde
  • Der kan komme psykiske reaktioner, som gråd og latter

 

Efter behandlingen vil der kunne komme reaktioner som:


  • Bedre søvn
  • En følelse af at være udhvilet
  • Øget fysisk og psykisk velvære
  • Der kan komme mere sved, ofte med en lidt ubehagelig lugt
  • Huden aktiveres og der kan komme kortvarige forværringer af fx eksem
  • Nyrerne udskiller mere urin og den kan lugte kragtigere og være uklar
  • Hyppigere afføring
  • Næse-, svælg-, og bronkieslimhinder udrenses og det kan give mere slim og snot
  • Kvindens udflåd øges og der kan være variation i lugt og konsistens
  • Gamle sygdomme, som kun er symptombehandlet, kan kortvarigt bryde ud igen
  • Psykiske reaktioner, som glæde, forvirring, gråd og lignende

 

Dette er nogle af de ting du måske vil kunne komme til at mærke, føle og se. Det er kun godt, for så kan både du og jeg se, at behandlingen er i gang og at kroppen reagerer på zoneterapien. Så skriv endelig ned, det giver både dig og mig et bedre overblik over hvad der sker i din krop.


Jeg anbefaler altid at prøve mindst 3 behandlinger, for at se om det har en effekt, især hvis det er første gang du prøver zoneterapi. Det handler om at skabe den bedst mulige kontakt, så du kan få den bedst mulige behandling.

 

Når du får zoneterapi ligger du behageligt på en briks med dit tøj på, så kun strømperne skal tages af. Du får et tæppe over dig, og der vil være dæmpet musik. Behandlingen vil oftest foregå stille, så du får mulighed for at slappe af. 


Zoneterapi hjælper oftest ved et forløb over 3-5 gange. Når vi er nået i mål vil det oftest være en god ide at holde kroppens balance ved lige med en behandling om måneden. I starten vil behandlingen typisk foregå en gang om ugen. Senere kan intervallet øges.


Jeg tilbyder zoneterapi med eller uden øreakupunktur, eller rene øreakupunkturbehandlinger.

Se mere under booking, her opdateres løbende hvilke behandlinger jeg tilbyder.

ZONETERAPI

ØREAKUPUNKTUR